Program for foråret 2023

Så går det mod lysere og længere dage …🌷

– men vi skal jo lige i gang med det nye år, så først og fremmest GODT NYTÅR!! 🍀✨🙏

Forårsyogasæsonen starter igen meget snart – dels i uge 2 i Svendborg (i Bagergade 67D) – og i uge 3 og 5 i Balancekunst, V. Skerninge. – Du kan se programmet nedenfor og der er stadig ledige pladser på nogle af holdene…

Ligesom sidste sæson er jeg tilknyttet FOF, og tilmeldinger foregår derfor gennem FOF – http://fof.dk

(Odense – Svendborg – Fredericia – Middelfart – Assens – afdelingen) – men jeg hører selvfølgelig også meget gerne om det mere direkte, hvis der skulle være kommentarer, spørgsmål og ønsker om noget.

Jeg glæder mig til at byde op til bevægelse!  🧘🏼🧘🏻‍♂️🧘🏻‍♀️

De bedste ønsker for det nye år og varme hilsner,

Susanne

PS: Alle hold er overvejende Hatha-baseret – men læs evt. mere om indholdet på de enkelte hold nedenfor. (Om mine overvejelser ift Yoga og TRE mm. mere generelt, kan du læse mere på hjemmesiden her under “Om yoga”...) Og så er det jo også sådan, at vores energier og præferencer spiller sammen ift indhold og form, så alle tilstedeværende indirekte bliver medskabende af det der kommer til at ske i yoga klasserne… 🧘🏻‍♀️🧘🏼🧘🏻‍♂️

 

Mandag

 

Tirsdag Onsdag Torsdag

Fredag

 

 

 

 

 

I Bagergade, Svendborg:

Hatha Yoga: 

8.15 – 9.45

Dynamisk

Yin Yoga: 

10 – 11.30

Yin Yang Yoga

Kraftfuld optakt og blid afrunding

16.30 – 18.00

    

     Slow Flow               Yoga

  Blødt og blidt

  17.00 – 18.30

   

PS: Der er en TRE-workshop lørdag d. 4. marts 2023     kl. 9-12

Se mere og tilmeld dig på FOF’s hjemmeside: www.fof.dk

Yin Yang Yoga er tænkt som en kombination af ‘powerful /aktiv yoga’ og det mere ‘blide, beroligende og afspændende’ element af yoga…(- som kendt i Yin Yoga, her dog mere dynamisk som beskrevet i *Slow Flow)  Tiden vil være nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to ‘kategorier’… Og man skulle således gerne kunne få en oplevelse af både at føle sig styrket og rørt godt igennem, – OG tilpas beroliget og afspændt inden du atter drager hjem.

YOGA og TRE kan du også læse om andetsteds på siden, men meget kort handler det om at vi bruger yogaen som indgangsvinkel til at arbejde med TRE (Tension and Trauma Releasing Exercises) – hvilket kan hjælpe kroppen til at afstresse og afspænde. Når jeg tilbyder det som et forløb af fx 5 gange, er det at forstå som et “kursus i hjælp til selvhjælp” – idet det er en meget  effektiv metode at arbejde med afbalancering af kroppen på. Efterfølgende vil du være i stand til at bruge “teknikkerne” og i særdeleshed indsigterne og erfaringerne på egen hånd. Og du vil opdage, at det er et redskab kroppen kalder på du anvender, fx i og efter tilspidsede situationer.

Slow flow Yoga er en meget blid yogaform, baseret på de seneste to yogauddannelser jeg har taget … Dels hos Brahmani Yoga (Julie Martin) og hos YogaSOMATICS (Ateeka Borud). De tager begge udgangspunkt i den nyeste forskning omkring fysisk træning, der viser og forklarer, at vi bør genoverveje hvordan vi bevæger os så det tjener os – hver især – bedst. Man bruger blandt andet et begreb som “embodiment” rigtig meget, hvilket betyder at vi skal mærke os frem indefra og ud (kropsligt og i det hele taget), og ikke udefra og ind, som der i mange sammenhænge lægges op til. Hvordan ‘ser det ud’ – fx?? – Hvornår er noget rigtigt og forkert ?? Og hvem bestemmer det?? Gør jeg forkert, hvis jeg ikke laver hundestræk, eksempelvis, på samme måde som vedkommende på nabomåtten fx?? Kan det passe det skal gøre ondt, før det gør godt  osv osv??

Tanken er, at vi skal lære os selv og vores krop bedst muligt at kende, således man opnår et personligt funderet “bevægerum” – som nok kan udvikles og udfordres – men man er selv “mesteren” fra start til slut… Og jo, der ER meget man kan lære og gøre mere af og bedre, ud fra nogle grundlæggende bevægestrategier og viden opnået blandt andet ved dissekering af lig (fx ift bindevæv/ fascia som har været det ‘nye sort’ de senere år), men i sidste ende skal det give mærkbar mening for den enkelte.

Og det er dét denne form for yogapraksis tilgodeser – langsomt og nænsomt… I  forhold til det langsomme og indadvendte kan denne “somatiske tilgang” minde lidt om Yin Yoga, som jo blev vældig populær i nyere tid, men den er fx ikke statisk i mange minutter eller nær så styret som Y.Y. (sådan som jeg lærte det på min Yin Yoga-uddannelse i sin tid)

Der er meget mere dynamik og flow til stede her, hvilket er rigtig godt for bindevævet – ikke mindst. Dette kan nemlig godt blive overstrakt og miste sin elasticitet ved for intens/fastholdt træning… Dét er min nyeste viden, hvilket giver rigtig god mening for mig og derfor har jeg ændret stil over de seneste år… men dermed ikke sagt, at der ikke er elementer af tidligere tiders ideer og metoder vi godt kan bruge.

Med Brahmani-style mener jeg Hatha-yoga som er inspireret at Julie Martin (Brahmani Yoga) hvorfra jeg er certificeret og har en 350 timers advanced teacher training i 2019. Hun arbejder meget dynamisk og flow-præget – samtidig med det er decideret styrkebetonet og koordinations- og balance-opbyggende. Julie Martin er en sand nørd ud i kroppen og dennes muligheder og behov, og har på mange måder gjort op med nogle af tidligere tiders yogaskoler. Hun er ikke tilhænger af de meget stringente og til tider “fundamentalistiske” tendenser man ser i nogle yogaretninger, som faktisk også har resultereret i, at yogaskader desværre er blevet et ret udbredt fænomen verden over. Hun baserer sin viden på NUTIDIG indsigt omkring kroppens design og den SMARTE / = kloge og respektfulde måde at samarbejde med den på… Hun samarbejder med en masse andre nørder, der forsker i kroppens opbygning og rette brug – heriblandt Gary Carter, der underviser i anatomi og har en stor del af sin viden fra arbejdet med at dissekere lig…

Vi tager det i bidder og bygger mere og mere på. “Faconen” er uhøjtidelig, legende og til tider vældig underholdende, hvilket betyder at tiden flyver af sted og du “flyder” med ;-).

Du vil opleve du bliver fysisk stærkere og opnår en langt bedre kropsbevidsthed og tillid til dig selv og din krop.

Tilbage er der vist bare at sige, at vi hver især må tage stilling til hvad det er vi kan lide og hvad der gør os godt… (- blot det baserer sig på en ‘indefra-erkendt’ og sanselig fornemmelse 😉 )
Kun DU ved, hvad der er godt for DIG! ❤️