Læsøtur med yoga og andet godt!

 

Vi havde en ret fantastisk tur i 2016 og derfor prøver jeg med en tur til den fædrene ø igen. Denne gang i efterårets tegn og farver – nærmere bestemt fra d. 20.- 23. september 2018. 

Vi skal bo på Hotel Nygaard (midt på øen) – som er et smukt renoveret sted (købmandsgård var det oprindeligt), hvor man kan bo på delt dobbeltværelse eller på enkeltværelse mod et ekstra tillæg på 400,- kr. pr. pers.

Hotel Nygaard billedeyoga-afspænding på læsø

Incl. i prisen på 2950,- kr. er der 3 overnatninger, 3 x morgenmad, 2 x 2 retters aftenmenu og min. 8 timers yoga mm.

Rejsen til og fra øen og frokost er altså ikke inkluderet, men det er særdeles billigt at rejse med færgen netop i den periode, fx koster færgebilletten til en bil med op til 7 personer 500,- tur/retur. Det er ganske favorabelt – (forudsat man kan følges med nogen /og nogen vil lægge bil til selvfølgelig) … men det er nok den billigste måde at komme frem på – også når det gælder turen til Frederikshavn. Så det må kunne arrangeres når vi mødes inden – eller på anden vis får aftalt det.

Og det kan være en rigtig god ting at have nogle biler med over på øen, – dels bor vi ikke lige ved havnen eller midt i “byen”, dels kommer man lidt hurtigere rundt til det forskellige, hvis man vil ud og se sig lidt omkring.
Der kan lejes cykler på Nygaard for 80,- kr pr. dag, så der kan sagtens blive lejlighed til at cykle alligevel… Og er man slet ikke interesseret at skulle rundt og se & gøre en hele masse, er det smukke og rolige omgivelser man bor i – på og omkring Hotel Nygaard.

Vi har endvidere et dejligt lokale til rådighed – til yogadelen, hvilket er en helt klar opgradering ift sidst. 🙂 Yogaundervisningen vil være af såvel dynamisk og flowpræget karakter – som meditativ og undersøgende (Hatha-baseret og top-inspireret af en masse nye indsigter som jeg høster under igangværende efteruddannelser hos hhv. Ateeka Borud, YogaSOMATICS og Julie Martin, Brahmani yoga). Der vil være yoga og anden meditation praksis 2 gange dagligt, morgen og sen eftermiddag – mellem – af mellem 1½ og 2 timers varighed hver gang. Det aftales fra dag til dag…

Indhold og form vil naturligvis også lade sig inspirere af deltagernes forventninger og formåen – så alle kan være med og føle sig passende udfordret og mødt.

Og ja, der vil også være ridemuligheder, kantarelplukning, vandring, badning, sydesalt og meget andet godt at krydre dagene med… Det er helt op til dig!

 

Bliv yderligere inspireret på: til hest i Bouet

http://www.laesoesalt.com

http://www.saltkur.dk

http://www.hotel-nygaard.dk

http://www.faedrelandet.dk

http://www.visit.laesoe.dk

 

Af hensyn til hotellet må jeg appellere til at tilmelding og betaling af depositum (1000,- kr.) sker så snart som muligt, så jeg kan opretholde den reservation jeg umiddelbart har … Så vent ikke for længe, hvis du gerne vil med…

For yderligere information og tilmelding kontakt Susanne på tlf: 2365 0734.

Depositum bedes indbetalt på konto-nr: 0815  3531035290 – husk navn. TAK!